Alle grundejere har i deres postkasse modtaget en tilbud fra TDC-Net om en gratis tilslutning til TDC Net Fiber. I tilbuddet bliver det nævnt, at det i forbindelse med tilslutning af fibernettet til de enkelte matrikler, vil være nødvendigt med gravearbejder, både på de enkelte matrikler og på vores fællesarealer.
Det kan dog ikke udelukkes, at fiberkablerne kan blæses ind via eksisterende tomrør og helt ind til vores teknikrum. I dette tilfælde skal der ikke graves på vores arealer.
Uanset om der skal graves eller ej på vores fællesarealer, så har vores administrator meddelt at tilslutningen til TDC-filernet skal godkendes på vores generalforsamling, som afholdes den 11/11-2020.
Der er dog ikke noget som forhindre, at man som grundejer siger ja til TDC’s tilbud om en gratis tilslutning. Såfremt der på generalforsamlingen ikke opnås flertal for en fibertilslutning, vil de grundejere som har sagt ja til tilbuddet ikke blive mødt med et økonomisk krav fra TDC.