Efter nogle bump på vejen er vi kommet godt i gang med vores affaldssortering, og i det store hele ser det ud til, at det fungerer det fint.
En lille status – og en bøn fra Fredensborg Forsyning – og fra os alle til hinanden – som naboer:
GENBRUGSPLADSEN: Det affald, vi tidligere kørte på genbrugspladsen, skal stadig på genbrugspladsen. Fælles-containerne er kun til den type affald, vi tidligere puttede i den gamle sæk. Har du ikke bil, så spørg evt. en nabo om hjælp.
STORSKRALD: Skal stilles sorteret bag glas- og papir-container ved Hyldehøj. Det bliver hentet den 3. torsdag i måneden og skal ikke bestilles. Vær sød først at sætte det ud dagen før. Det er træls at kigge på! Lige nu ligner det en losseplads, og det er IKKE ok. Det affaldsstativ, som ikke blev taget med ved sidste afhentning, er ikke taget med, fordi der var affald i… ”Indkøbsvognene fra Netto hører ikke ind under storskrald” – hilser Fredensborg Forsyning og siger. Vi har kontaktet Netto kundeservice og venter på svar. Et sidste opråb fra Fredensborg Forsyning: ”Vi tager kun de ting med, som hører ind under storskrald!”. Hvis du er i tvivl, så læs om storskrald på https://www.grf-oeresundshoej.dk/. Skriv ”Storskrald” i søgefeltet. Her kan I læse det hele.
PAPCONTAINEREN: Kun til tørt pap. Aviser var årsag til, at vi for nogle uger siden ikke fik tømt på Hyldehøj. Fredensborg Forsyning sendte en bil til restaffald, som vi får regning på. Ærgerligt. Og ingen større papkasser i containeren. Der skal være plads til os alle :o) – Bemærk: Der er indkast fra to sider.
PLASTCONTAINEREN: Til ”rimeligt” rent plast. Altså ikke til sure yoghurt spande eller ikke skyllede emballager fra fx kød. Der er allerede observeret fluer, og hvordan skal det så gå til sommer? Gider du ikke skylle rent, må det i restaffald. Bemærk: Der er indkast fra to sider.
METALCONTAINEREN: Som i plast. Altså ingen makrel dåser eller fra flåede tomater, som ikke er skyllet. Bemærk: Der er indkast fra to sider.
GLAS OG PAPIR: Det fungerer vist. Hvis containeren er fyldt, må du tage det med tilbage – og evt. kontakte Fredensborg Forsyning.
REST- OG MADAFFALD: Husk at madaffald skal i de poser, vi har fået udleveret fra Forsyningen. Vi har et eksempel på, at en beboer ikke havde fået tømt, fordi affald var de forkerte poser. Det koster dyrt at få en ekstra afhentning. Når du mangler poser, bindes en pose på håndtaget, og Forsyningen vil så lægge en ny pakke på beholderen.