Tilbud fra TDC om fibernet

Alle grundejere har i deres postkasse modtaget en tilbud fra TDC-Net om en gratis tilslutning til TDC Net Fiber. I tilbuddet bliver det nævnt, at det i forbindelse med tilslutning af fibernettet til de enkelte matrikler, vil være nødvendigt med gravearbejder, både på de enkelte matrikler og på vores fællesarealer.

Det kan dog ikke udelukkes, at fiberkablerne kan blæses ind via eksisterende tomrør og helt ind til vores teknikrum. I dette tilfælde skal der ikke graves på vores arealer.

Uanset om der skal graves eller ej på vores fællesarealer, så har vores administrator meddelt at tilslutningen til TDC-filernet skal godkendes på vores generalforsamling, som afholdes den 11/11-2020.

Der er dog ikke noget som forhindre, at man som grundejer siger ja til TDC’s tilbud om en gratis tilslutning. Såfremt der på generalforsamlingen ikke opnås flertal for en fibertilslutning, vil de grundejere som har sagt ja til tilbuddet ikke blive mødt med et økonomisk krav fra TDC.

Affaldssortering i Grf-Øresundshøj

Fra foråret 2020 indfører Fredensborg Kommune en ny affaldsordning, som gør det muligt for kommunens borgere at få hentet plast, pap, glas og metal tæt ved hjemmet.

I den forbindelse vil alle husstande som udgangspunkt får udleveret affaldsbeholdere til sortering af affald.

Kommunen og Fredensborg forsyning stiller dog krav om, at der max. må være 20 meter fra den enkelte husstand og ud til det punkt på vejen, hvor renovationsbilen holder. Dette krav kan ikke overholdes for alle vores rækkehuse og derfor stiller kommunen krav om, at der i stedet for skal etableres affaldsøer (en for hver ”høj”).

Bestyrelsen er pt. i gang med at undersøge potentielle steder for placering af affaldsøerne og er i gang med at indhente tilbud fra flere entreprenører. Udformningen af affaldsøerne skal overholde bestemte krav fra kommunen og Fredensborg Forsyning. Den endelige placering af øerne og udformning af disse skal godkendes af myndighederne, inden de kan etableres.

På den næstkommende generalforsamling vil bestyrelsen fremlægge projektet for affaldsøerne inkl. tilhørende økonomi. Da udgiften til affaldsøerne er relativt store, skal grundejerforeningens medlemmer godkende projektet, inden det kan sættes i gang.


Du kan læse mere om projektet på de nedenstående links, som indeholder info fra Fredensborg Kommune:

– Informationsbrev om ny affaldsordning fra kommunen
– Er adgangsvejen og affaldsøen i orden?
– Estimat af antal nødvendige affaldsbeholdere i grundejerforeningen