Så er – nogle af – fællescontainerne blevet leveret. Som I ved, har der kun været problemer med bestillingen og leveringen. Seneste besked her til morgen var, at de fire containere, vi kunne have fået rabat på, er af en ”anden” kvalitet, end den, de havde lovet. De er angrebet af rust. Så de ombyttes i 2023.
De containere, som er med i dag, er ikke som lovet på mail i går, og jeg er lige nu i tvivl om, hvad der er galt. De er pt i gang med at stille op. Det tager lang tid og efter en time i bidende kulde, er jeg gået ind. Der kommer yderligere en container i morgen, så hvis noget skal ændres, må det blive i morgen. Jeg laver denne opdatering nu, da det er vigtigt, I får besked, så I kan begynde at komme af med noget affald.
Opstillingen i dag ser p.t. sådan ud:
Hyldehøj – plast 1,9 m3, pap 1,9 m3, metal 1,9 m3 – alle skal byttes
Pilehøj – plast 3,5 m3, pap1,9 m3, metal 1,9 m3 – alle er ok
Slåenhøj – pap 1,9 m3, metal 1,9 m3 – begge skal byttes. I morgen leveres plast på 2,5 m3(?). Den bliver også byttet.
Der sættes mærker på, og når de er på skrå, betyder det, at containeren bliver ombyttet, når de får de nye hjem. Det bliver nok først til marts.
På bestyrelsens vegne – hilsen fra Bente