Lidt up date om de grønne arealer – og opfordring til at male træværk

Nyt fra gartneren:

Snart er det tid, hvor gartneren kommer og klipper hække på vores fællesarealer. Hækkene omkring vores haver klipper vi selv – max højde 180 cm. Ukrudt under hække skal fjernes.

Vores gartner bruger mere og mere el-værktøj. Når det er hensigtsmæssigt. Benzin og diesel kan desværre ikke helt undgås. Pt ville vores gartneraftale blive væsentligt dyrere, hvis der udelukkende skulle bruges el.

Vi har vedtaget en gartneraftale, der betyder gartnerpleje til lavest mulig pris. Det betyder, at de slår græs på en måde, så de skal bruge mindst mulig tid. Gartneren vurderer selv, hvor ofte græsset skal slås op til 20 gange om året. Vi har derfor ikke flere gartnertimer, selv om græsset måske slås færre gange. Lige nu er græsset gult, men det bliver grønt igen, når vi får regn.

Træværk på skure og låger:

Med al den dejlige solskin og varme vi har i øjeblikket, er der ikke noget bedre tidspunkt til at få givet skure og havelåger en gang maling. Træet er knas tørt, og det er vigtigt for holdbarheden at vedligeholde med maling. Farvenummer RAL 7005, og vi har en fin aftale om rabat med Flügger i Espergærdecenteret.

Hvis du har spørgsmål, så skriv endelig til bestyrelsen@grf-oeresundshoej.dk

God sommer!