Der er aftalt en fælles afhentningsplads til storskrald, som er på det græsarmerede areal ved siden af glas- og papirkuber mod Hyldehøj. Arealet er under foreningens matrikel.
Afhentning finder fremadrettet sted fra det fælles afhentningssted, på p-pladsen ved siden af glas- og papirkuber, og finder sted d. 3. torsdag i måned. Affald må selvfølgelig først sættes ud dagen før afhentning.
Storskraldet skal sorteres korrekt og i 4 fraktioner:
- Brændbart – større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx møbler, havemøbler, gulvtæpper, madrasser uden metalfjedre).
- Jern- og metalgenstande – større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx cykler, barnevogne, sengebunde, tørrestativer).
- Elektronik affald – større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx hårde hvidevarer, fjernsyn, computer, CD-/DVD-afspiller, husholdningsmaskiner, motorplæneklipper – tømt for benzin og olie).
- Affald til deponering – større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx større keramik, stentøj og porcelæn samt springmadrasser)
Hver affaldsfraktion skal lægges adskilt fra de andre i en bunke og bliver afhentet særskilt.
Møbler, hårde hvidevarer og andre indbogenstande kan afleveres, som de er. Dog skal hver enkelt del kunne håndteres af 2 personer uden hjælpemidler. Alt andet storskrald skal i sig selv være håndterbart for en person.
I kan læse mere om de gældende regler og rammer for afhentning af storskrald i kommunen på følgende link: https://fredensborgforsyning.dk/mitaffald/storskrald
Det er Fredensborg Forsyning (tf. 35294400), mail: affald@fredensborgforsyning.dk, der driver ordningen og er entreprenør på opgaven.